Nogle mennesker med god mundhygiejne rammes også af parodontose, man kan være arveligt disponeret for sygdommen. Rygning kan være med til at forårsage parodontose og forringer prognosen med hensyn til helbredelse.
Det er vigtigt at undersøge for parodontose ved hvert eftersyn. Dette gøres blandt andet ved at måle tandkødslommernes dybde. Der skal måles 6 lommer på hver tand ca. 1 gang årligt og dette registreres i journalen, så der kan holdes øje med en evt. bedring eller forværring. Nogle gange kan en parodontose forbedres helt og der er da ikke blødning, pus eller fordybet tandkødslomme på tanden længere. Det er de markører vi som tandlæger bruger når der skal undersøges for parodontose. Der kan blot være et permanent tab af knogle omkring tanden, som i de fleste tilfælde kan reddes og bevares livet igennem.
Har man fået parodontose, er det ofte nødvendigt at få foretaget dybdegående tandrensninger op til 4 gange årligt, hvor der grundigt renses i de fordybede tandkødslommer, for at undgå at parodontosen udvikler sig yderligere. Desuden er det muligt at reducere tandkødslommerne ved at lave en mindre operation. Ud over dette kan man som sagt styrke immunforsvaret og leve på en måde som mindsker kroniske inflammationer i kroppen.